"På udkig efter nye horisonter"

Om Rebekka Koefoeds forunderlige billedverden

Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

Nogle gange dukker der nogle kunstnere op, som bare er dybt originale og har deres helt eget billedsprog. En sådan kunstner er Rebekka Koefoed.

 

Hendes udgangspunkt er glas, men man kan på ingen måde kalde hendes glasarbejder for traditionelle. Tværtimod. Den tekniske betegnelse vil være collager, da hun sammenstykker enkeltdele til ét samlet værk. Noget, hun gør ved bl.a. at lodde forskellige og særligt udvalgte materialer sammen. Det er dog ikke kun glas, hun benytter sig af. Kasserede eller uturevne malerier, broderier, træskærerarbejder, billedrammer, fotografier og objekter som grene, bark, krucifikser, gamle kort og biller! indgår også i det, man kan beskrive som forrygende miniuniverser.

 

Og så er der hele stemningen eller, om man vil, ånden i dette Rebekka Koefoed´ske miniunivers. Man kan her tage ”På udkig efter nye horisonter” som et eksempel. Udover den kendsgerning, at titlen i sig selv beskriver hendes virke som billedkunstner, nysgerrigheden, fantasien og ønsket om at gøre noget helt anderledes, er selve materialevalget typisk for hende. Et trommesalsmaleri af et stykke skumpisket hav, stykker af et gammelt tapet og et broderi af en gæv fisker spejdende ud mod horisonten - en folkelig broderiudgave af, ikke én af Michael Anchers skagensfiskere, som man umiddelbart skulle tro, men af den tyske kunstner Harry Haerendel’s maleri af den hollandske fisker og redningsmand Dorus Rijker (1847-1928), der er berømt i hele landet.

 

Værket viser Rebekka Koefoeds dybe glæde over og fascination af håndens arbejde, af folkelig husflid og tidskrævende nørklerier, som man efterhånden kun finder på loppemarkeder, hvor man kan købe dem for en billig penge. Asger Jorns glæde over præcis disse objekter fra folkedybet var oprigtig og på ingen måde ironisk, og det samme gælder her. Man føler kærligheden til alle elementer i hendes arbejder, hvad enten det er broderede fiskerbåde, 1800-tals fotografier, blomstertapeter, et kragekranium eller et kort over svundne tiders Aarhus. Alt indgår på lige fod i de frodige, finurlige og fantasifulde fortællinger. Taget ud af deres oprindelige sammenhæng, nyfortolkede og friske fra Rebekka Koefoeds sprudlende fantasi.

 

”På udkig efter nye horisonter” afslører også, at der bag den umiddelbare humor og finurlighed gemmer sig dybere kræfter. Det, den skæggede fisker spejder efter, kan lige så vel være selve meningen med livet, det at komme videre efter skilsmissen, hussalget, fyringsrunden, livskrisen. You name it! Som ved al ægte humor er der også her såvel det forløsende spontane grin som de dybe tragikomiske sider af menneskelivet. Sider, Rebekka Koefoed har et rigtigt godt øje til. Som at spejde ud mod nye horisonter kan også sætningen ”Hist hvor vejen slår en bugt” - fra sangen med tekst af H.C. Andersen – have en både bogstavelig og en mere overført betydning. I værket med netop denne titel ser vi yndigt og meget bogstaveligt bugtende åer. Det, at en å bugter sig, betyder imidlertid også, at vi ikke ved hvad, der ligger bag bugtningen med al den overførte betydning af eksistentielle valg, dette kan skjule.

 

Det, at noget tilsyneladende banalt kan gemme på dybere lag, kendetegner om noget tekstforfatteren til ”Hist hvor vejen slår en bugt”, H.C. Andersen. Og det kendetegner også Rebekka Koefoed.

 

Når hun i ”Kragekysset” - en parafrase over Århuskunstneren Hans Krulls ikoniske gavlmaleri ”Mågekysset” - viser sig selv kyssende den uglesete og mytologisk set ildevarslende krage. Når hun i ”Mit Århus” lader en gren med kviste udgå fra en lille loddet menneskefigur, hende selv, som var det personens røde tråd ikke kun gennem Århus bymidte, men gennem selve livet. Når hun i ”I de rette rammer” lader større rammer indkapsle en bittelille nissedør med et kig ind i sit værksted. Når hun i ”Once upon a time” (Der var engang) kører friløb i præcis den samme tidsmaskine som H.C. Andersen gør i ”Lykkens Galocher”, bruger hun den samme besjæling, viser den samme sympati for det oversete og de svage og øser af den samme frodige fantasi som den gamle eventyrdigter. Det er bestemt ikke tilfældigt, at hendes kunstneriske gennembrud kom i 2013, da hendes ”når væggen KAN tale” (med en tolkning af ” Den standhaftige tinsoldat”) vandt førsteprisen ved den årlige H.C. Andersen Festival.

 

Rebekka Koefoed er helt sin egen, frodig, fantasifuld og konstant eksperimenterende. Det er én stor fornøjelse at dykke ned i hendes billedverden.

© 2014 rkglas.dk     KRAPPLAK     Oddervej 93     DK - 8270 Hoejbjerg     info@rkglas.dk    2961 1241